Nyhedsbrev for hesteejere - Hjortekær Rytterklub

Gå til indhold

Hoved menu:

Nyhedsbrev for hesteejere

<br />

Hjortekær den 15. oktober 2000

Her følger det første nyhedsbrev til hesteejerne i Hjortekær Rytterklub.

Nye vinterfolde.
Endelig er de nye vinterfolde på Vestfolden færdige. De fire folde er nu åbne for vintersæsonen, samtidig lukker vi samtlige græsfolde per dags dato og afventer næste græsningssæson. Nedenfor ser du udkastet til vinterfoldene.

Regler for brug af foldene er:

  • Reservér dagligt fold med angivelse af tidspunkt for udlukning samt tidspunkt for indlukning.

  • Der må maks. gå 4 heste på hver fold.

  • Den maksimale foldtid er 5 timer. Bemærk; foldtiden kan ikke deles ved udlukning på andre folde!

  • Hesten skal trækkes.

  • Benyt folde der adskilles af den 3 meter brede træksti til at adskille evt. heste, der udviser indbyrdes aggressivitet.

  • Fodring i begrænset omfang kan ske med hø eller frøgræs, altså ingen halm, wrap eller andet.



De to vinterfoldene på Østfolden vil fortsat blive holdt åbne.
Fra Ledelsens side håber vi, at vore brugere vil være rigtig godt tilfredse med de nye folde. Med det større antal vinterfolde, håber vi det bliver lettere at sætte foldhold sammen.

Ridebanen.
Hovslaget på ridebanen er ved at være luet for græs og ukrudt og kastet ind på banen. Tak til de flittige hænder.
I løbet af weekenden vil banen blive harvet og gjort fin.

Springmateriellet.
Takket være god indsats fra flere hesteejere, er springmateriellet bragt i sikker opbevaring i skuret. Husk venligst, at minde brugerne af materiellet om, at sætte dette tilbage efter hver brug, så kan andre ryttere også komme til at bruge ridebanen.

Med venlig hilsen
Hjortekær Rytterklub    

 
Søg
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu